det sker på viby

Månedens elev april 2024

Titlen som månedens elev bliver ofte givet til en elev, som har deltaget i mange af skolens udvalg eller været en specielt god ven i bestemte situationer. I denne måned bliver prisen primært uddelt af en anden grund. En grund som også vedrører en af skolens sødeste og vigtigste personer – nemlig vores alle sammens kantinedame, Inge. Nomineringen lyder som følger:

“Nu hvor det er blevet tid til at nominere månedens elev for april, har vi som klasse, en meget bestemt og speciel person i tankerne. Efter den nye Netto overfor gymnasiet er åbnet, frygter vi for kantinens overlevelse. Derfor er månedens elev, en rigtig loyal kunde i kantinen. Han har været en af de største bidragsydere, og vi håber, at alle vil være som ham, og hjælpe kantinen med at overleve. Ud over hans kæmpe støtte til kantinen, så er denne person også en rigtig god og støttende ven, som gennem sine to år på Viby (for han startede først i klassen i 2.g), har udviklet sig helt enormt. Klassen ville ikke have været det samme uden ham.

Derfor vil vi i klassen rigtig gerne nominere Helmand Waziri fra 3b til at være månedens elev i april. 

Tillykke til Helmand!