AP - Almen Sprogforståelse

”AP – mit yndlingsfag” (elev i 2.g på Viby gymnasium)

Almen sprogforståelse
Hvad er et implicit subjekt?
Hvad er transparente ord – og hvad kan man bruge dem til?
Hvad er en syntaktisk analyse?
Hvilke strategier kan man bruge, når man lærer sprog?
Hvordan kan man lave en sproglig analyse af tekster?
Hvilken rolle spiller latin i forhold til moderne sprog?

Det er nogle af de spørgsmål vi arbejder med i forløbet almen sprogforståelse.

Almen sprogforståelse – Hvad og hvorfor?
Almen sprogforståelse, som du møder i grundforløbet, er et samarbejde mellem dansk, fremmedsprog og latin. Vi arbejder med sproglig bevidsthed og analysefærdighed, og i latin lærer du at læse enkle tekster på latin.

Du får her redskaber til at sætte ord på din viden om sprog, og du lærer at anvende den viden som støtte til alt sprogligt arbejde i gymnasiet, til fremmedsprogsindlæring og til skriftlig fremstilling, om det så en skriftlig opgave i dansk eller en biologirapport.

Almen sprogforståelse afsluttes med en eksamen i slutningen af grundforløbet.