Samfundsfag A - IT A (Det digitale samfund)

På alle felter i samfundet dominerer og bestemmer digitaliseringen i dag løsninger og metoder. Også sociale relationer og individers adfærd præges i voksende grad af teknologien.

Den Coronakrise, Danmark og verden gennemlever, dokumenterer med al tydelighed dette. Blandt meget andet illustrerer denne krise, at samfund kan fungere på helt nye måder i kraft af digitaliseringen. Men krisen dokumenterer også, hvor altomfattende teknologien på godt og ondt har udviklet og etableret sig.

Gennem studieretningen vil du på én gang opnå viden om de produktionsteknologiske, forskningsmæssige og samfundsmæssige perspektiver i digitaliseringen, dels opbygge viden om digitaliseringens funktion og metoder.

Digitale kompetencer i en digital verden

Du vil øge dine analytiske og refleksive kompetencer ved at forstå, anvende og skabe digitale løsninger.

Sådanne kompetencer er, og vil være, efterspurgte i de videregående uddannelser og ultimativt i det samfund, du uddanner dig til at leve og arbejde i.

Med en studieretning i samfundsfag og IT vil du være et skridt foran.

Denne studieretning kan du kun læse på Viby Gymnasium. Viby Gymnasium har, som den eneste STX skole i Danmark, fået tilladelse til at udbyde studieretningen.