det sker på viby

Akademiet for Talentfulde Unge

I uge 10 startede den nye årgang på Akademiet for Talentfulde Unge og fra Viby Gymnasium deltager 8 elever. I løbet af det toårige ATU-forløb, vil eleverne deltage i en lang række foredrag og workshops efter skoletid. Nogle af aktiviteterne foregår på Viby Gymnasium, andre på Aarhus Universitet og på de øvrige uddannelsesinstitutioner i Aarhus. ATU-forløbet dækker bredt videnskabsområderne humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Vi håber, at eleverne får et spændende og lærerigt forløb og ikke mindst en masse nye gode bekendtskaber.