Viby Gymnasium, tidligere Viby Amtsgymnasium, er grundlagt i 1965, og er dermed Aarhus’ fjerde gymnasium. Gymnasiet var landets første Amtsgymnasium. Det var de lokale kommuner, Viby sogn og Århus amtskommune, der i fællesskab stod for at opføre og drive gymnasiet.
I løbet af 1960’erne voksede antallet af gymnasieelever i Aarhus mere end forventet, og allerede før skolens bygninger var færdigopført, begyndte undervisningen af de første klasser i lånte lokaler på Rundhøjskolen i 1965. De kommende år voksede elevantallet, men bygningerne stod endnu ikke klar. I skoleåret 1965-66 var der omkring 100 elever og i skoleåret 1966-67 var der omkring 250.
I en periode var der undervisning både i den nye bygning og på Rundhøjskolen, tidligere rektor, Erik Jensen, fortalte i forbindelse med skolens 50-års jubilæum, denne lille anekdote:
”Det hele startede på en pløjemark, og lokaler på Rundhøjskolen i 1965. I skolens tredje leveår havde man stadig klasser på Rundhøjskolen, mens de ældste var rykket til pløjemarken i Viby, lærerne pendlede i frikvartererne mellem skolerne, mange blev kørt af skolens pedel i en lille Fiat 500, det var noget af et kunststykke og cirkus, og det hændte da også at en lærer blev agterudsejlet.”
På grund af tidspresset i forbindelse med at få opført skolens bygninger, udskrev man ikke en arkitektkonkurrence som det ellers var normalt. Sognerådsformanden fra Viby, Arne Pedersen, kom med det forslag, at man kunne opføre skolen efter samme arkitekttegninger som skolerne i Odense (Mulernes Legatskole) og i Svendborg. Der blev således samtidigt opført tre identiske gymnasier. Mulernes Legatskole og Viby Gymnasium stod færdige i 1968, mens Svendborg Gymnasium kunne tage bygningerne i brug i 1969.
En finurlig detalje ved det parallelle byggeri på tre adresser er, at Svendborg Gymnasium ligger placeret på en skråning, hvilket ikke er tilfældet i Viby, hvor man før byggeriet måtte grave en kunstig bakke.
Viby Gymnasiums bygninger blev officielt indviet onsdag den 6. november 1968 med en til lejligheden komponeret kantate af Finn Savery med tekst af Finn Methling. På dette tidspunkt har skolen over 500 elever.
Arkitekten bag byggeriet er kongelig bygningsinspektør Jørgen Stærmose (1920-2007), der er kendt for sine store modernistiske byggerier såsom Rigshospitalet og Vollsmosekvarteret i Odense. I Viby havde arkitekt og kongelig bygningsinspektør C.F. Møller tilsynet med byggeriet. Den funktionalistiske byggestil skal forstås i forbindelsen med opbyggelsen af velfærdsstaten: det gælder om at skabe ærlig og demokratisk arkitektur, som gør op med al unødig pynt og udsmykning; hovedsagen er funktionen, og alle samfundslag skal føle sig velkomne i bygningen. Der er således ikke én intimiderende hovedindgang, men en lang række indgangsdøre fordelt over facaden.
På Viby Gymnasium kommer funktionalismen til udtryk i bygningens strømlinede facader præget af symmetri og gentagelser og det faktum, at både grundplan og belægninger stadig fungerer som tiltænkt. Som en del af funktionalismens idé, er der indtænkt lysindfald gennem store vinduespartier samt udgang til to symmetriske grønnegårde i bygningens midte.
I 1965 var det kutyme at skolens rektor og pedel også havde bolig på skolens område, så sydvest for selve skolen opførtes to parcelhuse i samme stil. Disse er senere inddraget til undervisning. I en periode havde pedellen en hund, Magnus, der optrådte side om side med lærere og ledelse i årsskriftet. Der er senere tilføjet et nyt lærerværelse, en Science-fløj samt en hal til skolens bygninger.
På trods af den funktionalistiske byggestil, så er bygningen faktisk også præget af den græsk-romerske arkitektur på flere punkter. For det første er skolens oprindelige grundplan fuldstændig symmetrisk opbygget, som et liggende, digitalt ottetal, med de to grønnegårde placeret i ottetallets tomrum. Skolens samlingssal har to indre søjlerækker udgjort af otte firkantede piller på hver side af det såkaldte ”bassin” i midten af rummet. Denne inddeling af rummet kender vi også fra templer og kirker med et hovedskib og to sideskibe.
Den primære inspiration må dog siges at være romersk. Samlingssalen minder om romernes kongehal, basilikaen, byens centrum, der rummede både domstol og torvehal, og på samme måde er salen det centrale mødested på Viby Gymnasium. Særligt bemærkelsesværdigt er det det hævede midterparti, der udgør en anden ”søjlerække” og sender lys ned i rummet, det såkaldte ”basilikale ovenlys”. De asymmetriske ”øer” ind i midterskibet samt den store trappe er senere tilbygninger.
De mange symmetriske vinduespartier minder i deres gentagelse af høje, lodrette elementer om søjlerækker, og sidst, men ikke mindst er skolens to grønnegårde meget lig de romerske villaers indelukkede haver, peristylet. Den moderne byggeteknik har dog gjort, at halvtaget langs siderne ikke behøver understøttelse fra søjler. På dansk kaldes denne slags gårde også ofte atriumgårde, men det er ikke helt præcist, da antikkens atrier havde en åbning til himlen, der var væsentligt mindre end i Viby Gymnasiums to grønnegårde. Til gengæld er placeringen lige efter indgangen og formålet det samme: atriummet er husets fælles rum, det skaber lys inde i bygningerne og gør det muligt at se langt ind i bygningens rum.
Viby Gymnasium har en alsidig og moderne kunstsamling, opbygget gennem donationer, og gaver samt egne indkøb i gymnasiets aktive kunstudvalg, bestående af lærere, ledelse og elever.
Skolens kunstsamling omfatter i dag betydelige værker af kunstnere som Hans Christian Rylander (1939-2022), Thomas Bang (skulptur & installation/f. 1938), Mogens Gissel, Ib Gertsen m. flere.
Erik Langoni Jakobsen opførte i årene 1968-1970 en farverig ”Abstrakt komposition” til en endevæg i Samlingssalen i størrelsen 15,75-3,20 m. Værket er dog siden dækket af en trappe, som blev opført i forbindelse med en større renovation af skolens Samlingssal.
