Samfundsfag A - Engelsk A

I samfundsfag på A-niveau undersøger vi, hvordan samfund er opbygget og fungerer.

I engelsk på A-niveau fordyber vi os i sproget og i sprogets kulturelle forankring.

Studieretningens kombination af de to fag skaber en unik mulighed for i særlig grad at undersøge engelsksprogede samfund.

De engelsksprogede samfund fylder rigtig meget i verden. På den ene side har vi verdens absolutte supermagt USA og på den anden side det europæiske Storbritannien, som for bare 100 år siden var verdens ubetingede stormagt gennem sit imperium, men i dag er ”reduceret” til blot at være en blandt flere europæiske magter.

Ud af det britiske imperium opstod engelsksprogede lande som USA, Canada, Australien, New Zealand, Irland, men også områder og lande som dengang var britiske kolonier er i dag stærkt prægede af engelsk kultur og sprog. I Indien er engelsk således stadig et af landets officielle sprog.