Hvorfor bliver nogle unge kriminelle? Hvilken betydning har sociale medier for unges identitetsdannelse? Hvad afgør, hvilke partier vi stemmer på? Spiller det en rolle for Danmark, hvem der er præsident i USA?
Det og meget andet undersøger vi i samfundsfag i gymnasiet. Vi lærer om danske og internationale samfundsforhold og gennem en introduktion til et hav af spændende teorier og begreber, lærer vi at forstå og forholde os kritisk til den verden, der omgiver os lige nu og her. I samfundsfag er vi nemlig optagede af de aktuelle nyheder, begivenheder og problemstillinger.
På den måde klæder samfundsfag dig blandt andet på til at kunne diskutere politik med din onkel, at kunne forstå, hvad der tales om i nyhederne og at kunne sætte et velovervejet kryds til Folketingsvalg, Kommunalvalg og Europa-Parlamentsvalg. Samfundsfag er nemlig et almendannende fag, hvor du får redskaber til at forstå og begå dig i din omverden.
I samfundsfag er undervisningen meget varieret. Foruden almindelig klasserumsundervisning og gruppearbejde laver vi ofte anderledes ting, såsom rollespil, debatter, kreative workshops, taler og poetry slam om politik – og vi laver også vores egne spørgeskemaundersøgelser. Desuden tager vi på ture ud af huset for at koble den viden, vi får i klasseværelset, til den virkelige verden. F.eks. ture til Aarhus Universitet, virksomheder, Christiansborg, Europa-Parlamentet i Bruxelles og byretten. Vi afholder også store arrangementer på skolen, f.eks. når der er valg, når vi får besøg af kendte samfundsdebattører og når vi hvert fjerde år afholder en valgnat i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.
Samfundsfagets niveauer
Samfundsfag indgår i STX på både C-, B- og A-niveau. C-niveau er obligatorisk for alle, mens B- og A-niveau kan vælges som studieretningsfag eller valgfag.
Faget består af fire hovedområder: politik, sociologi, økonomi og internationale forhold. På C-niveau præsenteres politik, sociologi og økonomi oftest i særskilte forløb, mens man på B- og A-niveau har flere tematiske forløb, der går på tværs af hovedområderne. Niveauerne bygger ovenpå hinanden.
C-niveau:
På C-niveau arbejder vi med dansk politik, det demokratiske politiske system i Danmark samt partier og ideologier.
I sociologi arbejder vi med individet i relation til samfundet. Vi ser på udviklingen fra landbrugs- og industrisamfund til det senmoderne samfund og undersøger individets muligheder og udfordringer i en globaliseret verden.
I økonomi arbejder vi med velfærdsmodeller, økonomiske sammenhænge og velfærdsstatens udfordringer og diskuterer forskellige løsninger på disse udfordringer.
B-niveau:
På B og A-niveau har man mange temaforløb, der går på tværs af fagets hovedområder. Et eksempel er temaet “Kriminalitet”, hvor vi i sociologi forklarer årsager til kriminalitet, mens vi i politik undersøger partiernes holdning til straf og diskuterer, om fængselsstraffe virker eller om fængselsstraffe er med til at fastholde kriminelle i en kriminel løbebane?
På B-niveau bevæger vi os uden for Danmarks grænser og kigger på EU og EU’s betydning for Danmark.
I det skriftlige arbejde øver vi os i at formulere problemer om samfundet, som kan undersøges og diskuteres ved hjælp af fagets begreber og teorier.
A-niveau:
Ligesom på B-niveau har vi på A-niveau mange tematiske forløb. I et forløb om f.eks. Demokrati og Medier undersøger vi f.eks. mediernes forandring af politik, politikernes og borgernes brug af medier og om f.eks. sociale medier er godt for den demokratiske samtale?
Derudover kommer der på A-niveau større fokus på den internationale og globale dimension, hvor vi blandt andet lærer om International Politik og International Økonomi.
På A-niveau er der også en del skriftligt arbejde, som bl.a. forbereder dig til den skriftlige eksamen i samfundsfag
Tværfagligt samarbejde
Det er en naturlig del af STX, at fagene indgår i tværfagligt samarbejde. Her kan samfundsfag indgå i samarbejde med mange andre fag.
Det kunne være et samarbejde med biologi om overvægt. I biologi behandles de fysiologiske påvirkninger af kroppen, mens vi i samfundsfag fx arbejder med de økonomiske konsekvenser af overvægt for samfundet, de sociologiske forklaringer på, at underklassen lever mere usundt end resten af befolkningen, og den ideologiske diskussion om, hvorvidt det er statens opgave og ansvar at gøre befolkningen sundere samt betale for behandling af livsstilssygdomme.
Samfundsfag indgår også i flere studieretningssamarbejder, hvor vi sammen med matematik kan forstå og undersøge, hvordan økonomiske modeller kan bruges til at forklare den økonomiske udvikling og de forskellige økonomiske værktøjer, som magthavere kan anvende. Eller til at forstå, hvordan vi gennem forskellige statistiske værktøjer kan skabe generaliserbare konklusioner om fx vælgeres adfærd, konsekvenser af ulighed eller udfordringer for ’nutidens unge’.
Et andet samarbejde kunne være et samarbejde med engelsk om det amerikanske valg, hvor man i engelsk arbejder med USA’s politiske historie, analyser kandidaternes taler mv., mens vi i samfundsfag bl.a. lærer om det amerikanske politiske system og den amerikanske kultur.
