Biologi

I biologi lærer du om det levende. Gennem eksperimenter og ekskursioner lærer du om alt fra kroppens mindstedele til truede arter til store økosystemer som regnskoven. Du lærer om DNA og cellen, om forskellige levende organismer, om menneskekroppen, kost, motion, sygdomme og miljøpåvirkninger. Yderligere lærer du om naturen og om samspillet mellem menneske og omverden. Omdrejningspunkter er ansvarlighed for dig selv, natur og samfund. Du lærer, hvordan man opfører sig bæredygtigt og etisk ansvarligt, og hvordan du tager hånd om din egen sundhed.

C-niveau: her lærer du grundlæggende biologi. Du lærer om celler, genetik og arvelighed. Du lærer om menneskekroppen og dens processer, som f.eks. hvordan virker hjertet og kredsløbet. Hvorfor er vi kvinder og mænd og hvordan forplanter vi os? Vi kigger på naturen og store økologiske kredsløb som helhed.

B-niveau: på B-niveau udbygger du din viden med emner som evolution og hvorfor der findes så mange forskellige slags arter i verden, nervesystemet og f.eks. hvordan rusmidler påvirker hjernen. Vi arbejder også med genteknologiske metoder f.eks. gensplejsning.A-niveau er det højeste niveau, du kan få på gymnasiet. Her fordyber vi os i biologiens emner som f.eks. infektionsbiologi og resistens, genregulering og arbejdsfysiologi. Vi vægter forståelse af teorien gennem eksperimentelle arbejde højt.A-niveaet rummer både en skriftlig og mundtlig dimension og du lærer at argumentere, vurdere og analysere emner og finde løsninger på miljø- og sundhedsproblemer – vi kigger bredt ud mod samfundet og verdenen.

På Viby Gymnasium indgår biologi A-niveau som studieretningsfag i kombination med Kemi B. Biologi og kemi indgår i et tæt samarbejde i emner som f.eks. depression og antidepressiv medicin. I biologi ser vi på, hvad der sker i hjernen ved en depression, hvor i kemi arbejder vi med, hvordan medicin virker på hjernen. Et andet eksempel er hvordan hormonforstyrrende stoffer forstyrrer forplantningsevnen. I biologi ser vi på, hvorfor påvirkning af hormonforstyrrende stoffer kan være årsag til, at det kan være svært at forplante sig og i kemi ser på opbygningen af hormonforstyrrende stoffer og hvordan de ”opfører” sig i menneskekroppen.