Hvert år i uge 39 summer Viby Gymnasium af liv, undren og naturvidenskabelig begejstring, når skolens naturvidenskabelige 2.g-elever deltager i den landsdækkende naturvidenskabsfestival: www.naturvidenskabsfestival.dk. I to dage fordyber 2.g.eleverne sig både teoretisk og praktisk, inden de onsdag åbner dørene for flere hundrede 8. klasses-elever fra Aarhus Syd. De besøgende kan bl.a. opleve lyd i flammer, bordbomber, magisk rødkål og andre spændende fænomener. Der er tale om ung til ung-formidling med show, hands on og dybde.
Med vores lokale arrangement vil vi vise, at vi er vilde med naturvidenskab. Ikke kun fordi, der er en uddannelsespolitisk målsætning, der siger, at der er brug for flere unge med naturvidenskabelig interesse, men også fordi det er fedt at få lov til at fordybe sig og begejstre andre med sin interesse.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.